|
Om emner, der optager, undrer, forarger, interesserer, lokker, stimulerer, aktiverer og sætter mig i gang.
Skrevet af Dan Larsen, Fre, 2009-05-08 12:42
Executive-speakersPeter Horn & Co. lancerer executive-speeches.dk, der skal markedsføre foredrag og kurser i relation til personlig branding, oplevelsesledelse og medieforståelse. Blandt talerne er bestyrelsesmedlem, cand. jur. Rigmor Zobel, ledelsesrådgiver Peter Horn og kommunikationsrådgiver Dan Larsen. Executive-Speeches lægger ud med tre aktiviteter.
1. Foredrag om og kurser i “Personlig branding” på dansk og engelsk – Peter Horn
2. Foredrag og kurser i “Medieforståelse: Vind på tv” på dansk og engelsk – Dan Larsen
3. Foredrag og kurser i “Virksomhedens fremtid: Oplevelsesledelse” – Peter Horn og Rigmor Zobel
Foredrag bookes hos:
Lene Brynk Jensen
T. +45 33 93 32 55
M.+45 30 32 65 82
lbj@peterhorn.dk
Skrevet af Dan Larsen, Fre, 2009-04-17 12:03
Det tog en meget illustrativ demo for Henrik Føhns (funzafunza) fra DR P1 Harddisken at vise, hvorfor det er en strålende idé at være på twitter. Det fortalte virkelig meget om sociale medier. Mens vi snakkede sammen over Skype om et af vores projekter – sendte han en tweet ud om Den Nye Radio. Der stod: “Lav din egen radiostation” og et link til sitet.
Skrevet af Dan Larsen, Tor, 2009-02-19 13:52
Så er min næste roman på trapperne, helt bogstaveligt talt. Viljen til magten er hos trykkeren og udkommer den 8. marts 2009. Som ved Holger bliver bogen frigivet gratis under Creative Commons online – også indtalt, så alle læsesvage får en chance. Men selvfølgelig er den til salg i boghandler og online – også som lydbog. Der er mere at læse om bogen på forlagets Nugurts hjemmeside.
Som sidste år dukker Nugurt og undertegnede op på Krimimessen, hvor vi har en stand, sælger bøger (signerer naturligvis) og hvor der er et interview med undertegnede lørdag efter frokost. Krimimessen er altid spændende og det vrimler med krimieksperter og forfattere. Det sker 27.+28. marts i Horsens Statsfængsel. Sjov måde til tilbringe en weekend på.
Skrevet af Dan Larsen, Tor, 2008-10-23 14:01
En an de stærkeste faktorer bag den internationale finanskrise er de såkaldte hedgefonde, der ganske ureguleret triller milliarder ud og ind af markederne. Deres aggressive investeringer i aktier er nu ved at trække finanskrisen ned i en økonomisk krise af dimentioner. Investorerne i hedgefonde (typisk pensionsfonde, andre dybe kasser og meget velhavende individer) er godt trætte af, at fondene ikke spytter to-cifrede profitter tilbage til dem. Så nu vil de trække sig. Resultatet er, at hedgefondene må sælge læssevis af aktier for at skaffe kapital til deres tidligere venner.
Skrevet af Dan Larsen, Fre, 2008-08-08 16:57
For cirka 12.700 år siden blev Europa betydeligt koldere og det kun på et eneste år. Gennemsnitstemperaturen faldt helt op til 5 grader i Europa og 3 grader på globalt plan. Den kolde periode, der varede 1.300 år, bliver kaldt seneste istids sidste krampetrækning. Nu ER der ikke tale om en istid, men om en klimaforandring, som skete overraskende hurtigt, forklarer ny forskning.
Skrevet af Dan Larsen, Fre, 2008-08-08 16:50
Hvis folket ikke vil komme til Vorherre, må han slæbe oppustelige kirker og strandklostre ud til strandene, hvor ferieitalienerne holder til. Sentinelli del Mattino vil puste en 30 meter bred kirke op på en strand i Molise-regionen på den italienske Adriaterhavskyst. Målgruppen er 1.000 unge, der vil samles for at fejre den hellige martyr Lorenzo. Gruppen lover også salmesang.
Skrevet af Dan Larsen, Fre, 2008-08-08 16:44
En indvandrer giver EU 500 i lommen på en italiensk politimand, som indfanger sådan en person. Det er borgmesteren i Adro (gider ikke vide hvor det er), der er hoppet med på ministerpræsident Berlusconis sommerpopulistiske menneskejagt. Italiens rigeste mand satte i mandags militæret ind i sin klapjagt på mennesker.
Skrevet af Dan Larsen, Tor, 2008-07-31 11:06
Hvis ikke man kan stole på BBC, hvem kan man så regne med taler sandt. Ingen tilsyneladende. For BBC snyder og har fået en fed bøde. Programmer med brugerdeltagelse (trivial spørgsmål og svar) har været fup og fiduser med ansatte som vindere, skriver Berlingske. Der er tale om svindel på TV og radio.
Skrevet af Dan Larsen, Tor, 2008-07-31 10:55
Skulle nogen undre sig over den dyre benzin og de voldsomme ekstragebyrer på flyrejser, så lander alle pengene altså ikke i de arabiske oliesheikers guldkister. Olieselskabet Royal Dutch Shell har i andet kvartal af 2008 et nettoresultat på 55,5 mia. kr. – 33 pct. mere end samme periode i fjor. Prisen pr. tønde er i perioden steget fra 64 til 112 dollars (sådan ca.) og overskuddet tilsvarende. Men er det blevet dyrere at bearbejde og sælge de samme sorte dråber? Forklaringen (undskyldningen) er den lave dollarskurs!
Skrevet af Dan Larsen, Tor, 2008-07-31 00:22
Byrådet i den amerikanske storby Los Angeles vil suspendere bygningen af flere fast food restauranter i de fattige bydele for at bekæmpe fedme, skriver JP i en overdreven artikel om at McDonalds nu er forbudt. Overdreven eller ej så er det politiske tiltag mærkværdigt, fordi zoning af visse former for restauranter næppe overgår uddannelse som middel mod fedme. Overvægt er en livsstilssygdom og bekæmpes gennem ændringer af … livssstil.
|