Nu har jeg været online i 25 år, og det er vist på tide at få sig en blog. Det er ligesom håndværkerens eget hus, der ikke rigtig bliver sat i stand. Her har jeg mobbet rigtig mange mennesker til at kommunikere og (i moderne tid) blogge, men ikke gjort det selv.
Nu er jeg selv blogmobbeoffer, så jeg kapitulerer og åbner dette lille, ydmyge medie. Mobberne er den udvalgte skare af venner og kontakter, som har været udsat for mine mails om nyt og gammelt, som jeg synes, bør kommenteres. Det vil jeg gøre her ind imellem.



