Robert Spliid beskriver i sin bog fra Børsens Forlag kapitalfondenes arbejde og deres indflydelse. Bogen er, i henhold ti forlaget, et unikt videndokument om et fantastisk spændende kapitel i Danmarks finanshistorie. Overtagelsen af TDC, ISS og andre bliver analyseret.
Kapitalfondene holdt deres indtog i Danmark for kun små 30 år siden, og de har lige siden været genstand for en ihærdig og følelsesladet debat. Mange holdninger har præget og præger stadig denne debat, fordi fondene er så store, og fordi de opkøb, de foretager, er så gigantiske.
Robert Spliid har en analytisk og kritisk pen, men er aldrig forudindtaget, påstår Børsens forlag. Forfatteren diskuterer kapitalfondenes magt og arbejdsmetoder og “beskriver samtidig de kæmpe muligheder, som står åbne for de selskaber, der bliver opkøbt”. Alle eksemplerne i bogen bliver minutiøst gennemgået. Her er helt sikkert detaljer, som aldrig har været offentliggjort før.
Bogen udkommer i dag den 8. november 2007.