Cambridge University Press, verdens ældste forlag gående tilbage til 1584, har indvilliget i at brænde alle kopier af deres bog: “Alms for Jihad: Charity and Terrorism in the Islamic World,” af J. Millard Burr, der tidligere har arbejdet for det amerikanske statslige udviklingsorganisation og en akademisk forfatter, professor Robert O. Collins, med 40 titler bag sig. Bogen beskriver, hvordan arabiske rigmænd har finansieret terrorrisme gennem godgørende organisationer.
I bogen beskylder de to fattere en saudisk milliardær og tidligere chef for en saudisk bank for at have finansieret Hamas og al-Qaeda. Det blev milliardærende fortørnet over og har krævet, at det akademiske forlag straks lagde afstand til sine forfattere ved at brænde restoplaget. Af frygt for yderligere juridiske problemer har forlaget skrevet en undskyldning på sit website, betalt et (ukendt) beløb i erstatning og dækket en del af klagerens juridiske omkostninger. Det skete i august 2007.
Det er ikke første gang milliardæren Khalid Salim A. Bin Mahfouz og andre anlægger sager i England mod forlag og forfattere, som de ikke er enige med, skriver Campus Watch. Hvis nogen vil dybere ind i denne slags sager, er der her en god pressemeddelelse fra Bonus Books, som selv har været i klemme.
Cambridge University Press er tilknyttet University of Cambridge i England, som i 1534 fik kongelig tilladelse til at udgive bøger. Forlaget udgiver mellem 1.500 – 2.000 bøger om året, samt omkring 200 akademiske tidsskrifter. Den første sætning på forlagets website er: CUP udgiver de fineste akademiske og uddannelsesmæssige tekster fra hele verden. Men denne her skiftede de altså mening om.



