En an de stærkeste faktorer bag den internationale finanskrise er de såkaldte hedgefonde, der ganske ureguleret triller milliarder ud og ind af markederne. Deres aggressive investeringer i aktier er nu ved at trække finanskrisen ned i en økonomisk krise af dimentioner. Investorerne i hedgefonde (typisk pensionsfonde, andre dybe kasser og meget velhavende individer) er godt trætte af, at fondene ikke spytter to-cifrede profitter tilbage til dem. Så nu vil de trække sig. Resultatet er, at hedgefondene må sælge læssevis af aktier for at skaffe kapital til deres tidligere venner.
Dumpningen af enorme mængder aktier maser aktiemarkederne, som i forvejen lider svært under finanssektorens krise. Det er en væsentlig årsag til, at USA, Europa og sikkert en stor del af kloden synker ned i en barsk recession (to på hinanden følgende kvartaler med negativ vækst). Hedgefonde er en trillion-industri i dollars, og de er vilde. Managers af dem har ofte scoret kassen (en enkelt person over en milliard dollars sidste år), og nu er den helt gal. Betingelserfor for at få del i festen var nemlig, at investorer kan trække sig med kun tre måneders varsel. Adios.
Netop hedgefonde og deres fætre kapitalfonde er centrale i romanen Holger, der beskriver, hvor galt det kan gå med et totalt utæmmet spekulationsmarked. Nu, hvor det hele går op i limningen, begynder politikere at “se på”, om der mon ikke skulle gøres noget ved problemerne. Måske skal det gå helt galt, før politikerne (flertallet) vågner op.