Så er min næste roman på trapperne, helt bogstaveligt talt. Viljen til magten er hos trykkeren og udkommer den 8. marts 2009. Som ved Holger bliver bogen frigivet gratis under Creative Commons online – også indtalt, så alle læsesvage får en chance. Men selvfølgelig er den til salg i boghandler og online – også som lydbog. Der er mere at læse om bogen på forlagets Nugurts hjemmeside.
Som sidste år dukker Nugurt og undertegnede op på Krimimessen, hvor vi har en stand, sælger bøger (signerer naturligvis) og hvor der er et interview med undertegnede lørdag efter frokost. Krimimessen er altid spændende og det vrimler med krimieksperter og forfattere. Det sker 27.+28. marts i Horsens Statsfængsel. Sjov måde til tilbringe en weekend på.