Gør det selv

DR’s Harddisken sender i denne uge 41 et strålende program om gør-det-selv medier, hvor jeg bliver interview’et. Det er dog ikke den eneste grund til at udsendelsen, der genudsendes søndag den 11. oktober, er god. Den tager fat på, at det egentlig ikke behøver være så indviklet at starte sit eget medie.

Henrik Føhns, der redigerer Harddisken, tager udgangspunkt i den amerikanske medie-bibel for gør-det-selv (Be the media), og lander bagefter her i Danmark hos mig. Jeg får også anledning til at nævne DiGiDi og ikke mindst MobilBillet. Så hvis du går rundt med et medie i maven, så lyt med.