finanskrise

Chefer for hedgefonde i håndjern

Så er to chefer for Bear Stearns afsindigt vilde spekulationsfonde (hedgefonde) i håndjern og sigtet for manipulation af markedet. Nogle vil huske at giganten Bear, en af Wall Streets high rollers, for et års tid siden kollapsede og bliv købt af JPMorgan (med aktiv regeringsstøtte) for en slikkepind. Kollapset blev starten på nedsmeltningen af det amerikanske finansmarked – indtil nu med nedskrivninger (tab) på $350 millarder.

Grådighedens pris

Stakkels James Cayne! Efter finanshuset Bear Stearns den anden dag kollapsede og måtte sælges for en slik til konkurrenten JPMorgan Chase, er værdien af hans personligt ejede aktier faldet fra en milliard til 14 millioner – devaluerede dollars vel at mærke. Mr. Cayne kan ikke direkte dadles for de absurd store dollarfald, men han kan så sandelig dadles for et medansvar for USAs finansielle krise.