kasinoøkonomi

Rå pengemagt eller ...

Robert Spliid beskriver i sin bog fra Børsens Forlag kapitalfondenes arbejde og deres indflydelse. Bogen er, i henhold ti forlaget, et unikt videndokument om et fantastisk spændende kapitel i Danmarks finanshistorie. Overtagelsen af TDC, ISS og andre bliver analyseret.

Kapitalfondene holdt deres indtog i Danmark for kun små 30 år siden, og de har lige siden været genstand for en ihærdig og følelsesladet debat. Mange holdninger har præget og præger stadig denne debat, fordi fondene er så store, og fordi de opkøb, de foretager, er så gigantiske.

Kasinoøkonomien analyseret

En ny samling artikler med titlen I grådighedens tid – Kapitalfonde og Kasinoøkonomi er en ny bog fra Informations Forlag redigeret af Poul Nyrup Rasmussen, der som en af de eneste danske politikere er aktiv i kritikken af kapitalfonde.

- Der går nærmest ikke en dag, uden at medierne kan rapportere om, at endnu en pengestærk udenlandsk kapitalfond har opkøbt en velfungerende dansk virksomhed. Faktisk står danske virksomhedsejere og detailkæder lige nu nærmest i kø for at faldbyde deres virksomheder til højestbydende. Det er især den høje engangsgevinst, man kan opnå som hovedaktionær eller daglig leder med en stor aktieoption, der frister.